Hvis du har været bare lidt på datingmarkedet indenfor de sidste otte år, er du med meget stor sandsynlighed stødt på Tinder, der siden ankomsten har sat standarden på markedet for datingapps.
Men hvad er Tinder - og hvordan fungerer Tinder? Bliv klogere på verdens måske mest populære datingapp her.
Flere end 30 milliarder brugere på verdensplan gør Tinder til den vel nok mest populære og mest anvendte datingapp. I modsætning til den gamle generation af datingapps revolutionerede Tinder datingoplevelsen med swipefunktionen, som i dag er blevet implementeret i en lang række andre apps.
Når du bruger Tinder, bliver du præsenteret for lokale brugere ud fra hvor du befinder dig rent geografisk. Her lægges der vægt på det fysiske match, hvor man indikerer, om man ønsker at matche ved at swipe til den ene eller den anden side. Er der et gensidigt match, så kan man tage den videre derfra.
Du får her præsenteret mulige match ud fra dine indstillinger i forhold til alder og afstand.
Husk på at beskedfunktionen kun åbnes eller aktiveres, når der er et gensidigt match mellem dig og en potentiel partner. Så ingen gensidige likes - ingen kontakt.
På grund af tilgangen til mulige match har Tinder fået et ry for at være lidt overfladisk, da fokus er på, at man liker og skaber match på grundlag af den fysiske tiltrækning.
Tinder har derfor et ry for, at den egner sig mere til engangsknald og dates af mere seksuel karakter fremfor dates med henblik på at finde en partner eller kæreste.
Statistikkerne tyder på, at mænd ser mere positivt på de kvinder, som de præsenteres for på Tinder. Mændene swiper i hvert fald til højre (synes godt om) til 46% af de kvinder som de præsenteres for, mens blot 14% af kvinderne gør det.