Den første kontakt er altid svær, især hvis du er nervøs og for alt i verden vil gøre så godt et indtryk, at hun siger ja til at tage med på en date.
Men hvad pokker skal jeg skrive til hende? De fleste har prøvet at stå i den situation, hvor de gerne vil tage den første kontakt, men ikke ved, hvad de skal skrive.
Hvis du ikke kan komme på andet at skrive til hende end blot "hej", så lad være eller vent til, at du kommer på noget bedre. Kvinder får som regel langt flere henvendelser end mænd på datingsider, så med et hej formår du næppe at fange hendes interesse - med mindre du kan få David Beckham, Brad Pitt og andre af de mænd, der er kåret til den mest sexede mand til at fremstå som en org.
Byd i stedet ind med noget originalt, som både fanger hendes interesse og får dig til at skille dig ud fra mængden.
Hold dig fra at kommentere på hendes udseende. Gå i stedet efter noget, der tricker hendes nysgerrighed - gerne ved brug af humor, hvor du viser, at du er interesseret i hendes personlighed og ikke blot fordi hendes bryster ser store ud på hendes profilbillede.
Se her om du kan finde nogle spor i hendes profil, som kan føre til nogle interessante samtaleemner - måske også områder, hvor i har noget til fælles.
Husk at være fræk og drilsk - uden at du går over grænsen. Kombinerer du det med at være opmærksom på hende og det hun fortæller dig, så er du godt på vej til at skrive dig til den første date.
Tak for støtten
Tak til Mondo Kaos for deres støtte til dette indlæg. Find et kæmpe udvalg af retro kjoler og masser andet retro- og vintagetøj på deres webshop.